Trods der i ca. 30 år har været tilbud om at blive vaccineret mod mæslinger som barn, er der desværre af og til udbrud af mæslinger i Danmark. Det er primært tilfælde der importeres fra andre lande i forbindelse med rejser, men man kan naturligvis også blive smittet på “almindelig” vis.
Derfor tilbydes alle voksne nu gratis vaccination mod mæslinger. Det gælder kun personer der ikke er vaccineret mod dette som børn (typisk som 15 måneder og 12 år) og som ikke har haft sygdommen som barn. Næsten alle over ca. 45 år formodes at have haft sygdommen som barn, hvorfor det typisk er personer i alderen 30-45 år der er i størst risiko for ikke at være immune.

Hvis du mener at du er i målgruppen, kan du bestille en tid hos væres sygeplejerske til vaccinen. Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Gratis vaccination mod mæslinger